El-bil platforme

Å bygge en elbil er mer komplisert enn å erstatte en forbrenningsmotor med en elektrisk motor og en batteripakke. Elbiler krever en annen tilnærming til design, konstruksjon og produksjon, og det er her elbilplattformer kommer inn.

En EV-platform er den grundlæggende ramme eller arkitektur for en EV uden karrosseri, interiør eller drivlinje. Det er fundamentet, der understøtter resten af ​​køretøjets komponenter og systemer, såsom batteripakken, elmotoren, affjedringen, styretøjet, bremserne og elektronikken. En EV-platform bestemmer også størrelsen, formen, ydeevnen, rækkevidden og funktionerne for en EV.

Der er fire hovedtyper af EV-platforme: eftermontering, hybrid, dedikeret med genbrug af dele og dedikeret.

Eftermontering

Eftermontering er at modificere en eksisterende platform for intern forbrændingsmotor (ICE) til at rumme en elektrisk drivlinje. Denne tilgang er den nemmeste og hurtigste måde at bygge en elbil på, da det ikke kræver udvikling af en ny platform fra bunden. Det har dog også nogle ulemper, såsom:

• Begrænset designfleksibilitet: Eftermontering tvinger EV til at passe inden for begrænsningerne for en ICE-platform, hvilket måske ikke er optimalt for aerodynamik, vægtfordeling, passagerplads eller lastkapacitet.
• Reduceret effektivitet: Eftermontering kan kompromittere ydeevne og rækkevidde, da ICE-platformen måske ikke har plads til en tilstrækkelig stor batteripakke eller en kraftig nok elektrisk motor.
• Højere omkostninger: Eftermontering kan medføre yderligere omkostninger til at ændre ICE-platformen, integrere de elektriske komponenter og sikre sikkerhed og pålidelighed.

Nogle eksempler på elbiler, der bruger eftermontering er:

• Volkswagen E-Golf:
• Ford Focus Electric:
• Tesla Roadster: Den første Tesla-model var baseret på et modificeret Lotus Elise-chassis.
• Nissan Leaf: Den første massemarkeds-EV blev bygget på en modificeret version af Nissans B-platform.

De to eksempler nedenfor viser, hvordan producenten lokaliserede batteriet og andre EV-komponenter på eftermonterede platforme.

Hybrid

Ældre bilproducenter med en stor kundebase designer ofte hybridplatforme til at rumme forskellige typer drivlinjer, såsom ICE, plug-in hybrid eller ren elektrisk. Denne tilgang giver bilfabrikanterne mere fleksibilitet til at tilpasse sig markedets efterspørgsel og kundernes præferencer. Det har dog også nogle ulemper, såsom:

• Øget kompleksitet: Hybridplatforme skal tage højde for forskellige scenarier og konfigurationer, hvilket kan øge ingeniør- og produktionsudfordringerne.
• Reduceret optimering: Hybridplatforme skal balancere afvejningerne mellem forskellige drivlinjer, hvilket kan forhindre dem i at opnå den bedst mulige ydeevne eller rækkevidde for hver type. Dette kan være behovet for at have en større front for at passe til en ICE-motor eller kortere akselafstand på grund af ICE-motoren.
• Højere vægt: Hybridplatforme skal have yderligere komponenter og systemer til forskellige drivlinjer, som kan øge køretøjets vægt og reducere effektiviteten.

Nogle eksempler på elbiler, der bruger hybridplatforme er:

• Ford Mustang Mach-E: Den første Ford EV er bygget på en modificeret version af Fords C2-platform, som understøtter Ford Escape og Bronco Sport.
• Volvo XC40 Genopladning: Den første Volvo EV er bygget på Volvos CMA-platform, som understøtter ICE og plug-in hybrid drivlinjer.
• BMW i7: Den nye BMW i7 er bygget på en hybridplatform, der understøtter benzin-, PHEV- og EV-versioner.

Herunder kan du se, hvordan CLAR-platformen understøtter de forskellige varianter af BMW 7-serie.

Dedikeret med delte komponenter

Nogle elbiler er bygget på platforme, som bilproducenter bygger som dedikerede elbiler, men genbruger nogle dele fra eksisterende platforme.

Disse platforme er designet specifikt til elektriske køretøjer fra bunden, men inkorporerer også nogle komponenter eller systemer fra konventionelle interne forbrændingsmotorer (ICE) platforme.

Producenter kan bruge denne tilgang til at spare omkostninger, reducere udviklingstiden eller udnytte eksisterende ekspertise.

De dele, der genbruges, påvirker normalt ikke designet af elbilens funktioner negativt.

Nogle eksempler på EV-platforme, der følger denne tilgang, er:

• Audi e-tron: Den første Audi EV er bygget på en modificeret version af MLB Evo-platformen, som Audi også bruger til ICE og hybridmodeller som f.eks. som .eks. som Audi Q7 og Q8. E-tron-platformen tilpasser MLB Evos affjedring, styretøj og bremsesystemer, men tilføjer også en ny batteripakke, elektriske motorer og termisk styringssystem.
• BMW iX: Den første BMW elektriske SUV er bygget på en ny platform kaldet CLAR WE (CLuseter ARchitecture With Electric), som er en variant af CLAR- platform brugt til ICE og hybridmodeller som BMW 3-serie og 5-serie. iX-platformen bruger nogle af CLARs strukturelle elementer, men inkluderer også en ny batteripakke, elmotorer og et termisk styringssystem.

Disse EV-platforme er eksempler på, hvordan bilproducenter kan balancere innovation og pragmatisme, når de udvikler elektriske køretøjer. De tilbyder nogle fordele i forhold til eftermonterings- eller hybridplatforme, såsom mere designfleksibilitet, bedre effektivitet og højere ydeevne. Men de er måske ikke så optimale som dedikerede elbiler designet fra bunden til e-mobilitet.

Dedikeret

Dedikerede platforme er platforme designet specifikt til rene elektriske køretøjer. De kaldes ofte skræddersyede platforme.

De tilbyder maksimal designfleksibilitet og optimering til e-mobilitet. De er også mere skalerbare og tilpasningsdygtige til fremtidig udvikling. Men de har også nogle udfordringer, f.eks.

• Høje investeringer: Dedikerede platforme kræver enorme forudgående omkostninger til forskning og udvikling, test og validering og produktionsfaciliteter.
• Lang leveringstid: Dedikerede platforme tager længere tid at udvikle og lancere end eftermonterings- eller hybridplatforme.
• Markedets usikkerhed: Dedikerede platforme kan stå over for risici fra ændrede kundebehov eller regulatoriske retningslinjer.

Nogle eksempler på elbiler, der bruger dedikerede platforme er:

• Tesla Model S, Model 3, Model X, Model Y: Alle Tesla-modeller er bygget på Teslas egne dedikerede EV-platforme, som løbende opdateres og forbedres.
• Lucid Air: Den første Lucid-model er bygget på Lucids LEAP-platform, som hævder at tilbyde brancheførende ydeevne, rækkevidde, effektivitet og luksus.
• Hyundai Ioniq 5: Den første Hyundai-model fra Ioniq-undermærket er bygget på Hyundais E-GMP-platform, som lover hurtig opladning, lang rækkevidde, tovejs strømforsyning og høj ydeevne.
• Volkswagen ID.3 og ID.4: De første Volkswagen elbiler er bygget på Volkswagens MEB-platform.

På grund af de høje omkostninger ved at skabe en ny EV-platform er der flere eksempler på deling mellem mærker. Se eksempler i platformsoversigten i sidste del af denne artikel.

Nedenfor ser du eksempler på brugen af ​​den skalerbare MEB-platform skabt af Volkswagen-koncernen. Når en EV-platform er skalerbar, betyder det, at den let kan tilpasses og modificeres, så den passer til forskellige typer elektriske køretøjer, såsom sedaner, SUV’er eller lastbiler. En skalerbar EV-platform giver bilproducenter mulighed for at bruge den samme grundlæggende struktur og komponenter til forskellige modeller og størrelser af elektriske køretøjer, uden at skulle redesigne chassiset eller batteripakken. Dette kan spare omkostninger, reducere udviklingstiden og øge effektiviteten. En skalerbar EV-platform kan også justeres for at imødekomme forskellige kundepræferencer og markedskrav, såsom ydeevne, rækkevidde eller funktioner.

Volkswagen arbejder på en ny platform kaldet SSP (Scalable Systems Platform). Denne platform vil understøtte alt Volkswagen-koncernens modeller i fremtiden. Læs mere på electrichasgoneaudi.net

Platformoversigt

Tabellen nedenfor viser de mest almindelige EV-platforme, der er brugt på modeller i de seneste år.